Udvikler C#

Til vores IT afdeling har vi brug for flere dygtige udviklere – så kan du lide en alsidig hverdag – hvor resultatet af dit arbejde bliver anvendt med det samme? Og vil du have stor indflydelse i et førende energihandelshus og en stilling, du selv kan præge? så er du måske en af vores nye C# udviklere.

”Inden for softwareudvikling er det her en spændende og alsidig stilling. Du arbejder med de nyeste teknologier og en lang række forskellige opgaver, der udfordrer din faglighed på et højt niveau,” fortæller team lead i IT development Peter Smed Vestergaard.

En bred vifte af udviklingsopgaver

Som udvikler bliver du en del af et kompetent Scrum-team i vores udviklingsafdeling, der består af mere end 40 kollegaer. Du kan se frem til en bred rolle, hvor du kommer rundt om alle former for teknologier og udviklingsopgaver med fokus på softwareudvikling i .NET C#, testautomatisering til understøttelse af Continuous Delivery og automatisering af forretningslogik og -processer.

”Det er et agilt miljø, der til tider kan være hektisk, da vi arbejder inden for et felt med daglige forandringer og ændrede krav. Vi leverer mange nye versioner hver dag, og din software bliver anvendt med det samme. Og så har vi meget tæt interaktion med brugerne. Men det er også det, der gør det spændende og udfordrende,” fortæller Peter.

Et stærkt team med god stemning og godt tværorganisatorisk samarbejde Vi er overbeviste om, at du vil trives i teamet. Vi er et meget agilt team, der arbejder i et åbent kontorfællesskab med en rigtig god stemning. Vi sparrer med hinanden på et højt fagligt niveau og videndeler, så vi altid forbedrer os og gør det endnu bedre i morgen. Og så har vi en god kantine og mange andre personalegoder.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er det i den grad her. Vi har travlt, men vi har det også sjovt, både i IT og sammen med vores kunder, som også sidder i huset” fortæller Peter.

Din baggrund

Du bliver ansat på baggrund af det du kan og det du har lyst til udvikle dig til. Vi forestiller os at du

  • Du har en IT relevant uddannelse
  • Er skarp og brænder for at lave softwareudvikling på et højt niveau
  • Holder dig opdateret med de nyeste metoder og teknologier
  • En fordel at have kendskab til:
    • AngularJS
    • WPF / MVVM
    • ASP.NET WebAPI
    • Unit Testing


”Du skal være forretningsorienteret, og så skal du kunne lide, at det går stærkt. Der er mange nye ideer og opgaver, der bliver stillet, som ikke er prøvet før, så det er vigtigt, at du er selvdrevet og initiativrig,” slutter Peter.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Borup på tlf. 21 71 59 31 eller Rasmus Berg Flyger 25 36 79 54.

Vi holder samtaler og ansætter løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

22-08-2017

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Aalborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Rasmus Berg Flyger
Telefon: +45 99 39 59 66
Mail: rbf@neasenergy.com